Skinnebensbetændelse giver smerter i enten yderside eller inderside af skinnebenet, hvilket skyldes en inflammation i muskulaturen, bindevæv og hinde tæt på knoglen.
Hvorfor opstår dette?
Den direkte årsag er de to store muskler i læggen (gastrocnemius og soleus), der er overspændte. Når de er spændte, hæmmer de funktionen af muskler ved skinneben.
Har du smerter i indersiden, vil du have problemer med at vippe foden opad og dreje fod indad. Ydersiden er modsat, hvor du har svært ved at vippe nedad og udad.
Den egentlige årsag til spændte muskler og smerter i bindevæv og knoglehinde, kan have forskellige årsager:
Måske er du startet med at løbe og ikke udviklet muskler tilstrækkeligt, ved fx at løbe for hurtigt eller på hårdt underlag.
Måske har du vandret flere kilometer end du er vant til
Måske er du fx soldat og stået vagt. Dermed stået og vippet med fødder.
Måske er dine sko ikke gode! Har du en neutral fodstilling, men sko tvinger foden til at lande på en af siderne? Eller bliver din svangsene presset unødigt?
Måske er du udfordret i bækken eller knæ?
Hvad gør man?
En massageterapeut kan hjælpe med den rette behandling af de muskler det vedrører, samt give dig gode råd til øvelser. Øvelser er tilpasset afhængig af musklers funktion, og sikrer at du ikke overspænder igen.