Du er ikke i tvivl hvis du får en fibersprængning. Den giver en meget lokal smerte i musklen, og hæmmer bevægelsen.
Den opstår oftest ved de såkaldte 2-led muskler. Fx en lægmuskel, hvor udspring er på lårknoglen og føres videre ned til achillessenen, som hæfter på hælbenet. Det vil sige, at musklen findes både ved knæ og ankel – 2 led.
Eksempel med lægmuskel: Forestil dig at løbe op ad en bakke; knæet bøjes, og muskelen bliver presset sammen (forkortet). Samtidig presses foden opad, og musklen bliver strakt (forlænget). Dermed opstår der et tovtrækkeri i muskelfibrene. Er musklen ikke varm nok, eller er der mangel på energi i fibrene, er der stor risiko for at en fiber brister. Det kan også ske over tid, hvor muskelfibrene ikke er blevet strakt ud efter træning, og arbejdsbetingelserne for fibrene ikke er optimale. Fysiologisk findes der et surt miljø i fibrene.
En fibersprængning opdeles i 3 kategorier:
· Distension - overstrakt muskel, minifibersprængning, der heler relativt hurtigt
· Fibersprængning – en fiber er bristet og heler i løbet af ca. 6 uger
· Ruptur. En hel muskel eller sene rives over. Henvisning til røntgen/skanning via af læge. Behandlingstid ca. 6 uger
På nedenstående billede vises den helt tynde muskelfiber. Brister den, er det en fibersprængning. En ruptur er muskelbundt eller i værste tilfælde hele musklen der brister.
Der vil ske en blødning i musklen, og der er derfor vigtigt med førstehjælp de første 15 min:
· Ro
· Is (ikke direkte på huden)
· Stram kompressionsbandage
· Elevation
De første 2-3 dage efter – RICEM:
Ingen massage!
· Ro
· Is
· Compression
· Elevation
· Mobilisering. Mobilisering er små bevægelser uden belastning og udføres ofte.
Dag 4 og de næste ca. 6 uger frem: Få hjælp af en massageterapeut!