I forbindelse med en operation, afslutter kirurgen med at lave et ofte fint ar, som med tiden bliver knap så synligt. Men hvordan ser strukturen ud inde under huden?
Man oplever desværre, at personalet på hospitalet ikke altid giver tilstrækkelig information om, hvilken betydning en operation kan have fremover i forhold til bevægelighed og eventuel ømhed/smerte og hævelse af den opererede kropsdel.
Under huden har vi bindevæv. Alt i kroppen er pakket ind i bindevæv, som blandt andet beskytter muskler, knogler og organer. At vi fx kan strække os, skyldes i stor grad bindevævets egenskaber.
Ar kan opstå ved forskellige situationer:
Operation: Et pænt snit samles og vævet vokser sammen. Men under det lige snit, kan bindevæv have en anden struktur og ændre retning. Derfor kan arvæv længere nede være ujævnt og mindre elastisk. Dette sker fx ved kejsersnit; nogle oplever fx ømhed i hofteregionen eller smerter ved cyklus.
Brystopererede kan ud over selve brystet, også have problemer op i armhulen. Operation i hofte eller skulder kan have betydning for bevægelighed, og sådan vil der være flere eksempler på manglende smidighed i kroppen.
Overrivning og knusning: Arvæv kan have en ujævn og kaotisk struktur. Overrivning af muskel kan ske ved fibersprængning. Behandles en fibersprængning ikke, vil stedet føles generende ved fx løb. Efter knusning af fx en mast hælpude kan fedtceller ikke reetablere en knust hælpude.
Kikkertoperationer og stik: Flere vævslag er gennembrudt og har tendens til at lave uheldige sammenvoksninger i strukturerne i vores væv. Det samme gælder også forbrændinger og strålebehandling.
Hvornår skal ar behandles? Så snart en syning er fjernet og sår er helet/ikke bløder, kan der igangsættes behandling.
Det er aldrig for sent at behandle et ar. Det kan måske betyde et lidt længere forløb, men arvæv er til at arbejde med.
Spørgsmål? Tag meget gerne kontakt til mig inden booking, hvis du er usikker på behandling af dit/dine ar. Jeg er uddannet i arvævsbehandling af den respekterede og meget erfarne specialist Gunna Højgaard. Hun var pioner i Danmark og startede undervisning i 1976.
Sår renses bedst med vand og sæbe. Jo mindre sårskorpe, jo pænere og hurtigere heler såret.
Det er en misforståelse, at der ”skal luft til”. Brug hellere vaseline og et plaster, som holder hudens fugtighed og beskytter mod snavs. Skift forbinding hver dag.
Bruger du brintoverilte? Så gør du det vanskeligere. Det hæmmer cellevæksten. Du kender godt den boblende aktivitet, når der dubbes med brintoverilte. Det er ikke urenheder, men nye celler der bliver ødelagt. Og det er jo netop hudceller vi gerne vil have til at vokse. I lave koncentrationer, kan brintoverilte godt have en antibakteriel virkning, uden at skade cellevæksten.